Nu hvor året er ved at være ved vejs ende er der mange der tæller hvad de har opnået; Lyttere, streams følgere på her på Sleeve og andre ting. Jeg har ikke så stor en trang til at tælle, men til at takke.
Tak til dig der lytter og følger med, selvom der har været stille her i 7 måneder. Det kan da godt give en fornemmelse af skyldfølelse ikke at have delt mere, men som for så mange andre har det været et travlt år. Jeg er blevet bedre til ikke at gøre det jeg burde, men det jeg vil.
Jeg vil sige en særlig tak til til dem af jer der lytter ekstra meget. I giver mig motivationen for at arbejde videre, ikke kun fordi jeg kan li' at lave det, men fordi i også kan bruge det. For at give lidt igen har jeg lidt at dele med jer herunder
Jeg har det seneste stykke tid skrevet en masse nyt materiale som jeg arbejder på. Der bliver indspillet, redigeret og skrevet noget mere. Det er en proces jeg nyder rigtig meget, som jeg tidligere har været lidt for ivrig til at afslutte. Jeg har tendens til at afslutte processen hurtigt, for at jeg hurtigere kan dele det jeg laver med verden. Denne gang forsøger jeg mig dog at holde lidt igen. Jeg kan dog ikke dy mig for at dele en demo af noget af det jeg er allermestglad for at jeg har lavet i den seneste tid
Hav det godt - vi lyttes ved